Vejen til et sundere selvværd

Psykoterapeut-Kolding v/Psykoterapeut Rikke Davidsen

Vejen til et sundere selvværd – du skal være klar til en forandring

Selvværds-forløbet er et struktureret forløb, som har til hensigt at give dig redskaber til at bygge dit selvværd op fra bunden, så du fremover står stærkere i dig.

Forskning viser, at hvis man har en følelse af lavt selvværd, så virker det ikke (faktisk kan det have modsat effekt) at kigge sig i spejlet og forsøge at sige positive bekræftelser til sig selv. Når ens selvværd er ramt, skal der som oftest tages anderledes fat omkring de mønstre der ligger bag. Ikke kun i forhold til ord og indhold i tanker og følelser, men hvordan man tænker, hvad man tænker ud fra og hvordan man møder og håndterer sine følelser. Det er de bagvedliggende mønstre der i dette forløb kigges på. Det er selve programmeringen der skal om-programmeres 

Forløbet handler om med indsigt at få bevidsthed omkring sig selv og træne nye mønstre på forskellige niveauer. Hver session vil bestå af nye byggesten.

Jeg vil berige med redskaber og guidede øvelser til det indre bevidsthedsarbejde når vi mødes, og supplere med hjemmeopgaver til træning i den mellemliggende periode. Det kræver tid, opmærksomhed og prioritering at få integreret de nye byggesten løbende, for at der undervejs bliver dannet nye og mere bæredygtige mønstre.

Så du skal beslutte om du kan investere tid, opmærksomhed og prioritering til dig selv i denne periode?

Der er ALTID gode grunde til at selvværdet er ramt !!!! Hvis du får behov for at udforske disse, er der altid mulighed for at tilkøbe ekstra samtaler, for ellers må vi afvige fra det oprindelige forløb. Selvværdsprogrammet handler nemlig udelukkende om at bygge selvværdet op, på et helt andet grundlag!

Forandringerne sker når man i den mellemliggende tid, træner og begynder at forholde sig anderledes.

Processen er sammensat af forskellige evidensbaserede metoder – der er forskning bag det vi gør!

Det er også muligt at tage dette forløb i en gruppe, sammen med andre der ønsker at bygge deres selvværd op på et nyt fundament. Du kan læse mere om dette forløb her.

Det at have en usund selvværdsfølelse, kan virkelig være drænende.….

“Vejen til et sundere selvværd” henvender sig til dig der oplever en eller flere af nedenstående udfordringer:

    • Selvkritik
    • Negative tanker, måske om ”ikke at være god nok”
    • Måske generelt mange tanker om, hvad andre tænker om én
    • Vanskelige og uhåndterbare følelser, angst, skam, ked af det-hed, forkerthedsfølelse e.l.
    • Oplevelser af indre kropslig uro, mave der snører sig sammen og måske en lyst til ”bare at flygte”
    • Oplevelse af usikkerhed på forskellig vis

Så hvis du ønsker et sundere selvværd, så er forløbet til dig

Forløbet strækker sig over 5 gange a 1½ time med 1-3 ugers interval, alt afhængigt af dit behov.

Send gerne en mail eller skriv via “kontaktformularen”, hvis du er interesseret eller ønsker at tilmelde dig. 

5 x 1½ time = 5.000 kr. i alt.

Kontakt mig gerne allerede i dag

Send en besked via kontaktformularen så aftaler vi et tidspunkt for en samtale.