Min tilgang
Psykoterapi Kolding v/ Psykoterapeut Rikke Davidsen
Min tilgang – er gennem følelser….
Og jeg har derfor dannet begrebet Efterfølsomhed som er ”at føle efter”!
Der ligger så meget styrke i at lytte til vores egne følelser og favne dem….
Jeg har gennem årene arbejdet med rigtig mange mennesker, som på forskellig vis, har haft ønske om at få det bedre med sig selv – et ønske om at kunne hvile mere i sig selv med indre ro!
Jeg har ud fra mange års erfaringer og en stor grad af teoretisk funderet viden, arbejdet med udvikling af effektfulde forløb, hvor der arbejdes med grundlæggende mønstre så forandringerne bærer, også på den lange bane….
Jeg har givet min tilgang overskriften EFTERFØLSOMHED – følelsesmæssig intelligens
Psykoterapi Koldings logo er meget simpelt – et Taiji-tegn der forener Yin og Yang med et hjerte.
Logoet beskriver dog samtidig min tilgang, på forskellige niveauer.
Yin og yang:
- At skabe Indsigt både på et følelsesmæssigt og mentalt niveau, EFTERFØLSOMHED og eftertænksomhed.
- Accept af både det lyse og det mørke (det mørke symboliseret v. skyggesiden, som er et meget anvendt begreb fra den analytiske dybdepsykologi og Jung)
- Forståelse af os selv på et indre plan, også de underliggende (måske mere skjulte) følelser og behov
- Bevidsthed om hvem man er og den iboende dualitet (er man meget ”noget”, er man typisk mindre noget andet, eller har man meget fokus her, har man automatisk ofte mindre fokus der osv.)
- Udvikling med opmærksomhed på at motivation kan have to retninger
Hjertet:
- Og hjertet som (re)agerer på harmoni og balance/ubalance mellem de to sider, Yin og YANG.
- Indre ro – hvile i sig selv med følelsesmæssig intelligens.
Min mission er at hjælpe mennesker til at hvile i dem selv, og derfor har jeg udviklet konceptet ”Efterfølsomhed – følelsesmæssig intelligens”. Det bygger på redskaber der forener det mentale, det kropslige og det følelsesmæssige, og derved skabes et trygt indre fundament hvor du kan føle dig mere hel som den du er, og opleve hvilken indre ro det giver.
Hvis man virkelig lytter til følelserne, guider de på bedste vis…….
Vil du læse mere om Efterfølsomhed – følelsesmæssig intelligens, se her
Kontakt mig gerne allerede i dag
Send en besked via kontaktformularen så aftaler vi et tidspunkt for en samtale.