Selvværds-gruppen

Psykoterapi Kolding v/ Psykoterapeut Rikke Davidsen

Vejen til et sundere selvværd – du skal være klar til en forandring

En følelse af lavt selvværd, kan virkelig være drænende.….

Gruppen er til dig der oplever en eller flere af nedenstående udfordringer:

    • Selvkritik
    • Negative tanker, måske om ”ikke at være god nok”
    • Måske generelt mange tanker om, hvad andre tænker om én
    • Vanskelige og uhåndterbare følelser, angst, skam, ked af det-hed, forkerthedsfølelse e.l.
    • Oplevelser af indre kropslig uro, mave der snører sig sammen og måske en lyst til ”bare at flygte”
    • Oplevelse af usikkerhed på forskellig vis

Da dette forløb udelukkende henvender sig til dig der oplever noget af ovenstående, vil det sige, at de andre i gruppen højst sandsynligt har det på nogenlunde samme måde som dig. Alle i gruppen ønsker et sundere selvværd!

Selvværds-gruppeforløbet er et struktureret forløb, som har til hensigt at give redskaber til at bygge selvværdet op på ny, så du fremover står stærkere i dig selv.

Forskning viser, at hvis man har en følelse af lavt selvværd, så virker det ikke (faktisk kan det have modsat effekt) at kigge sig i spejlet og forsøge at sige positive bekræftelser til sig selv. Når ens selvværd er ramt, skal der som oftest tages anderledes fat omkring de mønstre der ligger bag. Ikke kun i forhold til indhold i tanker og følelser, men hvordan man tænker og hvordan man møder og håndterer sine følelser. Det er de bagvedliggende mønstre vi i dette forløb kigger på. Det er selve programmeringen der skal om-programmeres 

Forløbet handler om at få indsigt og bevidsthed omkring egne mønstre og få arbejdet med dem på forskellige niveauer. Hver gruppegang vil bestå af nye byggesten.

Der vil være et tema vi fordyber os i ved hver gruppegang. Jeg vil lave et oplæg, med tilhørende redskaber og guide en øvelse til det indre bevidsthedsarbejde, hvorefter vi arbejder med temaet og I bliver klogere på jer selv, hver især. Der er behov for at supplere med hjemmeopgaver til træning i den mellemliggende periode. Det kræver tid, opmærksomhed og prioritering at få integreret de nye byggesten løbende, så der undervejs bliver dannet et nyt og mere bæredygtigt fundament.

Så du skal beslutte om du kan investere tid, opmærksomhed og prioritering til dig selv i denne periode?

Der vil ikke være tid når vi mødes, til at dykke ned i historier om hvorfor selvværdet er så ramt, det er der ALTID gode grunde til!!!! Men dette forløb vil i stedet handle om at bygge selvværdet op, på et helt andet grundlag!

Der vil være mulighed for at byde ind, spørge, dele og at have dialog, men det er også muligt bare at lytte, observere og tage ind, det er nemlig meget forskelligt, hvordan vi mennesker lærer og hvordan vi integrerer nyt, ikke alle har brug for at snakke det igennem undervejs, nogen fungerer bedre i en indre proces. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i det, det er bare to forskellige indlæringsstile og der er plads til begge dele!

Vi skaber sammen en tryg og rar stemning, samtidig med fokus på dybde, proces og udvikling…..

Programmet er sammensat af forskellige evidensbaserede metoder – der er forskning bag det vi gør!

Vi mødes én gang i ugen, 7 gange a 2 timer, altid fredag fra kl. 9.00 – 11.00

Gruppen vil have 5-7 medlemmer

Tilmelding sker ved at sende en mail til mig eller skrive via “kontaktformularen”

 

Er det tid til forandring????? Så er du mere end velkommen!!!!

Kontakt mig gerne allerede i dag

Send en besked via kontaktformularen så aftaler vi et tidspunkt for en samtale.