Personlig udvikling
Psykoterapeut-Kolding v/Psykoterapeut Rikke Davidsen
Har du brug for at finde ind til dig? Vil du mærke hvem du selv er, opdage hvad der er dig, kende dine værdier og hvile i dig selv som du er?
Er du forvirret omkring hvad du egentligt ønsker og vil med livet, kan du være usikker på fremtiden eller har du svært ved at komme videre?
Er du træt af at måle dig med andre, se på andre med en længsel efter at være mere som dem, for derefter at forsøge at blive det – at blive den bedste tænkte udgave af dig? I troen på ”fake it, till you make it”
Vil du hellere mærke hvem du selv er, opdage hvad der er dig, hvad der er dine værdier? OG HVILE I DEN DU ER!
Udviklingssamtalerne vil være med UDGANGSPUNKT I DIG og HVEM DU ER!
Jeg arbejder på flere niveauer, identitet, overbevisninger, indre værdier, færdigheder, adfærd mm.
Eksempelvis er vores værdier vores kilde til motivation. Hvis de indre værdier bunder i oplevelser som ikke ønskes gentaget, kan det kræve et bevidst indre arbejde, at afkode og simpelthen omprogrammere både mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt. Vores værdier er oftest ubevidste og har samtidig en helt afgørende rolle for al vores adfærd og ikke mindst vores følelse af motivation, tilfredshed og lykke. En værdi-afklaring kan derfor bidrage med indsigt og forståelse og samtidig give styring og retning mod dine mål i din fremtid!
På identitetsniveau kan skyggearbejde ofte være givende. Igen med et kærligt fokus på, hvem er du og hvad er du også
Personlig udvikling er en rejse, en oplevelse, opdagelse og et eventyr….. sammen med dig!
Du er altid velkommen til at booke en tid til en enkelt samtale om, hvad der rør sig i dig her og nu, eller booke en samtale med henblik på et forløb, hvor vi sammen kan lægge en plan for din udviklingsvej.
Jeg har udarbejdet et struktureret forløb, hvor der arbejdes intensivt med at opbygge selvværdet på ny, måske det er noget for dig?
Kontakt mig gerne allerede i dag
Send en besked via kontaktformularen så aftaler vi et tidspunkt for en samtale.